Relationel intelligens

– nøglen til stærke samarbejdskulturer

Book et foredrag med Charlotte Pontoppidan Wise, Ledelsesekspert med særlig fokus på relationel intelligens – en megatrend, der afgør, hvordan ledere og teams skaber resultater gennem samarbejde. Udfyld formularen, så kontakter jeg dig for en drøftelse af mulighederne.

Fremtidens ledere har én ting til fælles:
stærke relationskompetencer.
For uden tillid og samarbejde – ingen resultater.

Relationel Intelligens er en afgørende kompetence i fremtidens organisationer

I mange organisationer arbejder man intenst med strategi, struktur og kompetencer.
Men i takt med at arbejdet bliver mere komplekst, tværgående og afhængigt af samarbejde, bliver én kompetence stadig vigtigere:

evnen til at forstå og navigere i relationer.

Det er det, vi kan kalde relationel intelligens – og det er i stigende grad en megatrend i moderne ledelse.

Ledelse i dag er i høj grad et relationelt fænomen, hvor evnen til at skabe tillid, håndtere forskellighed og samarbejde på tværs bliver afgørende for både trivsel og resultater.

I dette foredrag giver ledelsesekspert Charlotte Pontoppidan Wise et nyt blik på den relationelle dynamik, der opstår mellem mennesker, når vi samarbejder.

Med konkrete eksempler fra arbejdslivet viser hun, hvordan misforståelser, frustrationer og konflikter ofte opstår – ikke fordi mennesker vil det dårligt, men fordi vi reagerer forskelligt, når vores behov for tilhørsforhold, indflydelse og tillid bliver udfordret.

Når vi bliver mere bevidste om disse dynamikker, kan små ændringer i vores adfærd gøre en stor forskel for både samarbejde, trivsel og resultater.

Foredraget giver deltagerne et nyt sprog for det, der sker mellem mennesker – og konkrete indsigter i, hvordan vi hver især kan bidrage til at skabe en samarbejdskultur, hvor mennesker føler sig set, tager ansvar og lykkes sammen.

Udbytte for deltagerne

Efter foredraget vil deltagerne:

• få et nyt blik på, hvorfor samarbejde nogle gange går skævt
• blive mere bevidste om den relationelle dynamik de selv er med til at skabe
• få indsigt i hvordan vores adfærd påvirker andres energi, engagement og selvværd
• blive klarere på, hvad de selv kan skrue op og ned for i deres adfærd
• få inspiration til hvordan man kan skabe en kultur med større tillid, ansvar og psykologisk tryghed

Deltagerne går derfra med en vigtig erkendelse:

Samarbejdskultur skabes ikke kun af strukturer og værdier – den skabes i de små handlinger mellem mennesker hver dag.

Spørgsmål?

Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af, hvorvidt forløbet matcher dig og din organisation.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Charlotte Pontoppidan Wise

Stifter og Ledelsesrådgiver, LeaderHubs

+45 2042 8589
cpw@leaderhubs.com